Det er et todelt spørgsmål.
1. “Hvordan kan en virksomhed dele agenter, prompte eller lignende på bedste vis”:
Den nemmeste måde at dele agenter på tværs af brugere i f.eks. ChatGPT er at have et Teams-abonnement. Når du redigerer din assistent, kan du øverst til højre trykke på “Share” eller “Del”. Med et Teams-abonnement får du en pop-up, hvor du kan skrive navnet på din kollega og tildele vedkommende adgang. Når kollegaen dukker op i listen, kan du vælge dem og bestemme, hvilken rolle de skal have – f.eks. Ejer, Administrator eller Medlem.
Hvis I ikke har et Teams-abonnement, kan I stadig dele assistenten via link, men kollegaerne vil kun kunne bruge den, ikke redigere i den. Det betyder, at én person kan stå for at opdatere assistenten, mens andre kan tage den i brug som fælles værktøj.
2. “Hvordan kan medarbejdere lægge et individuelt lag oven på virksomhedens grundlæggende agent/prompt”:
Hvis man ønsker at kombinere en fælles virksomhedsassistent med individuelle værdier, tone eller sprogbrug, er man nødt til at sende den primære prompt til alle kollegaer som tekst. På den måde kan hver medarbejder tage udgangspunkt i samme grundinstruks og derefter oprette sin egen tilpassede assistent, hvor de bygger videre med deres personlige stil, erfaring og arbejdsmetode.
Man kan altså ikke dele én fælles assistent, som automatisk tilpasser sig individuelt. I stedet deles den fælles prompt som tekst, og hver medarbejder opretter derefter sin egen version med udgangspunkt i den.
Det vil helt klart være en fordel at investere i et Teams-abonnement, hvor man som organisation kan anmode om at få underskrevet en DPA (Data Processing Agreement) med OpenAI – virksomheden bag ChatGPT.
Pro-versionen koster derimod omkring 200 USD pr. måned, og den vil jeg typisk kun anbefale, hvis man arbejder med de mere avancerede funktioner som Deep Research, Agent Mode eller har behov for adgang til de mest avancerede modeller i større omfang. For de fleste organisationer, herunder et idrætscenter, vil et Teams-abonnement give rigelig kapacitet.
Jeg vil derfor anbefale et Teams-abonnement til 25–30 USD pr. måned (afhængigt af, om I betaler månedligt eller årligt). Når I har oprettet jer med et Teams-abonnement, kan I ansøge om at få underskrevet en DPA via dette link: https://ironcladapp.com/public-launch/63ffefa2bed6885f4536d0fe